Hvem er Vi?
Viral.dk består af Joachim Jepsen og René Riis. Vores samarbejde startede på DR-Satire i 2010, hvor vi startede med at lave radiosketches til P3 og Ramasjang. Samme år lavede vi vores første sketches til programmet Pirat på DR2. Fra 2011-2013 var vi faste leverandører af sketches til fire sæsoner af Funny HaHa på TV2 Zulu.
Vores store gennembrud kom i 2014 med DR2 komedieserien “Nyt fra Jylland”, hvor vi udviklede samtlige karakterer, skrev manuskripter og spillede de bærende hovedroller. ”Nyt fra Jylland” blev en stor succes på DR’s sociale medier, og som de første nogensinde leverede vi efterfølgende indhold til en ren online kampagne hos DR.
Det kan vi!
Vi har +300 sketches på bagen og sammenlagt mere end 25 års praktisk erfaring i udvikling af indhold i korte formater. Vi arbejder grundigt og systematisk, og vi ved, hvad der fungerer. Gang på gang har vi leveret virale online successer.
For at optimere muligheden for en viral effekt tager vi altid udgangspunkt i at skabe en optimal brugeroplevelse. Vi tager udgangspunkt i klassisk historiefortælling med stærke karakterer, genkendelige situationer og tilspidsede situationer.
Vores baggrund
Joachim er uddannet skuespiller og Cand.Mag i Medievidenskab, hvor han skrev speciale om viral kommunikation. René er uddannet fra DR’s talentuddannelse og har arbejdet flere år som tilrettelægger på bl.a. P3 og Nordisk Film. Han studerer desuden i øjeblikket på Reklameskolen.